04.04.2017  |  VENTILATION  |  Intelligente installationer

Indspark: Brugeradfærd styrer fremtidens intelligente bygninger

Vi står på kanten til et nyt paradigme i dansk byggeri. Billig sensorteknologi gør det muligt at opsamle data om brugeradfærd på rumniveau. Det baner vejen for en hidtil uset nedbringelse af energiforbruget uden tab af komfort.

Lægger du mærke til, at lyset automatisk slukker, når du forlader et rum? Eller at varmen automatisk sænkes, og udluftningen går i gang, når forårssolen bager på vinduerne? Sikkert ikke. At de tekniske installationer er selvregulerende i en eller anden grad, er efterhånden almindeligt. Det er, hvad vi forstår ved bygningsintelligens i dag.

I den nære horisont tegner sig imidlertid et nyt scenarie, hvor lys, varme og ventilation ikke alene styres mekanisk, men også af brugeradfærd.

Styring på baggrund af adfærdsdata bruges allerede andre steder, fx i biler hvor styringscomputeren registrerer, hvordan du kører og optimerer styringen af motoren herefter. Og i sundhedssektoren hvor sensorer registrerer og alarmerer personalet, hvis en patient falder. De såkaldt adaptive styresystemer har endnu ikke fundet vej ind i byggeriet, men det varer ikke længe. To faktorer presser på udviklingen:

Store udsving i energiforbrug
For det første er adfærdsregulering af de tekniske installationer nøglen til endnu lavere energiforbrug end det, der kan opnås med ren mekanisk regulering.

Flere cases viser, at der, efter implementering af mekanisk regulering i ensartede boligkomplekser, stadig er en meget stor varians i energiforbruget i lejlighederne. Variansen skyldes forskellig brugeradfærd, faktisk helt op til faktor seks mellem dem med højest og lavest energiforbrug.

Billig sensorteknologi
For det andet er der det økonomiske aspekt. Prisen på de små sensorer, der opsamler adfærdsdata, er faldet dramatisk. De koster stort set ingenting og kan køre i fem år på et knapbatteri. Sensorerne kan placeres overalt og opdaterer det tilsluttede udstyr med adfærdsdata hvert halve minut.

Tag et af de omtalte boligkomplekser: Med en håndfuld sensorer i fru Jensens lejlighed vil varmeforsyningen i spisestuen automatisk sænke sig med 100 watt, når hun tænder for lysekronen med de 10 LED-pærer. Hos Hansens ved siden af sørger sensorerne for, at der er regulering af varme og ventilation i alle rum hele tiden, for de lukker aldrig dørene.

Sensorer kender ingen faggrænser
Det er i samspillet mellem de mekaniske styringer og de adfærdsstyrende parametre, de store energibesparelser kan opnås. Det er desværre også her, den store udfordring ligger.

Størstedelen af automatikken i byggeriet er individuelt styret i dag og forankret i hver sin faglige silo. Elektrikeren sørger for den mekaniske styring af el og lys, blikkenslageren for varmen og montøren for ventilationen. Billedlig talt er der ikke noget, der binder det sammen.

I fremtiden skal vi nyttiggøre alle data på en fælles platform, som vi kan styre på. De små sensorer kender ikke noget til faggrænser. De opererer på tværs af el, vand og luft. Det skal vi også kunne som fagpersoner, og det er en af de vigtige årsager til, at vi samler Dansk Ventilation og Veltek i én og samme brancheforening for alle tre faggrupper. 

Mere fra Christen

Christen Galsgaard

Direktør i Dansk Ventilation

  • Dansk Ventilation
Se profil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere