08.09.2017  |  EL  |  Belysning

KNXsolutions bliver officiel servicepartner for Niko-Servodan

Indhold fra partner Hvad er dette?

KNXsolutions og Niko-Servodan har nu formaliseret det samarbejde, de har haft gennem de seneste par år.

KNXsolutions er blevet officiel servicepartner i forbindelse med service på alle typer af lysstyringsanlæg øst for Storebælt.

”Vi får flere og flere opgaver, hvor kunderne vælger at udnytte vores erfaring og kompetence til programmering og idriftsætning af lysstyringsanlæg”, fortæller Knud Jensen, servicechef hos Niko-Servodan. ”Allerede for 2 år siden begyndte vi at benytte KNXsolutions til serviceopgaver indenfor DALI-lysstyring. Nu har vi valgt at formalisere dette med en samarbejdsaftale, og dermed gøre KNXsolutions til officiel Niko-Servodan servicepartner.”

Nærhed og hurtigere service
”Samarbejdet betyder, at vi rent geografisk kommer tættere på vores kunder”, fortsætter Knud Jensen. ”Vi kan derved hurtigere og mere effektiv servicere vores kunder. Den forløbne tid har vist, at KNXsolutions er et perfekt match til denne opgave”. De serviceopgaver, som KNXsolutions typisk vil udføre er programmering, konfigurering og idriftsætning af alle Niko-Servodans lysstyringsanlæg samt fejlsøgning/fejlretning.

KNXsolutions har mange års erfaring indenfor både DALI og  KNX-programmeringer bag sig. Det gælder lige fra mindre installationer til komplekse løsninger i helt store byggerier. Som specialist indenfor KNX betyder samarbejdsaftalen derfor også, at KNXsolutions styrker Niko-Servodans kompentencer indenfor dette område.

Kontakt stadigvæk Niko-Servodan support direkte
Rent praktisk sker der ingen ændringer for kunderne. De skal stadigvæk henvende sig direkte til Niko-Servodans Support på HOTLINE på tlf. 74 42 47 26 eller email: support@niko.dk. Support vil derefter tage en vurdering af, hvordan kunden bedst og hurtigst kan hjælpes. I nogle tilfælde vil man så opleve, at det er KNXsolutions, som møder op på projektadressen og løser opgaven.
 

Mere fra Niko-Servodan A/S

Niko-Servodan A/S

www.niko.dk

Niko-Servodan har i mere end 50 år været kendt som leverandør af markedets stærkeste og mest holdbare produkter til intelligent lysstyring. Fællesnævneren for Niko-Servodans løsninger er maksimal komfort for brugerne og minimalt energiforbrug. Samtidig er Niko-Servodans produkter kendetegnet ved høj kvalitet, lang holdbarhed og meget enkel in…

Se virksomhedsprofil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere