09.10.2015  |  EL  |  Arbejdsredskaber

Oplad boremaskinen i bilen

Bosch har føjet en mobil ladestation til sin trådløse opladningsteknologi.

Med Boschs nye trådløse ladestation slipper elektrikere og VVS’ere, der ofte kører ud til mange opgaver i løbet af dagen, for at planlægge opladningen af deres maskiner.

Læs også: Innovativt ”Wireless Charging System” fra Bosch

Den mobile ladestation kan således oplade håndværkernes 18 V akku-bore-/skruemaskiner og -systemværktøjer i bilen på vejen mellem jobbene.

På den måde har håndværkerne altid styr på, hvor maskinen befinder sig, samtidig med at de har en opladt maskine til rådighed, så snart de når frem til næste arbejdsopgave. Dermed er det ifølge Bosch slut med at bekymre sig om at spilde tid med opladning på arbejdsstedet.

”Med vores nye mobile opladningsenhed kan håndværkere oplade deres maskine på vejen mellem jobs – og de skal ikke engang tænke på at adskille batteriet fra maskinen først. Det gør håndværkernes arbejdsdag lettere og mere effektiv”, siger Niclas Andersen, produktchef hos Bosch.

Læs også: Nye batterier til 18 V-maskiner fra Bosch

Bosch lancerede i 2014 et stationært trådløst opladningssystem bestående af en oplader og et 18 V 2,0 Ah-lithiumbatteri, og det er dette system, der nu er blevet suppleret med den mobile ladestation.

- JKK 

Mere fra Joe

Joe Kristian Kipp

Redaktør, Installator.dk

Uddannelse: cand.comm. i journalistik og historie, Roskilde Universitet 2009. Tidligere job: journalist på erhvervsmagasinerne SCM og CSR, Horisont Gruppen a/s, redaktør samt journalist på magasinet Lederne, pressemedarbejder, Lederne.Fokusområder: teknologi, ledelse og virksomhedsdrift, arbejdsmarkedspolitik og samfundsforhold.

Se profil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere