07.12.2017  |  EL  |  Branchen

Trio vil gøre industrien grønnere med pensionsmidler

Indhold fra partner Hvad er dette?

Grøn energifond og leverandører indgår samarbejde, der skal sætte skub i endnu flere energispare-projekter i industrien

Ved at udskifte enkelte maskindele, kan der være rigtig mange energi- og CO2-besparelser at hente hjem for industrien. Dette er baggrunden for, at PKA’s grønne energifond, SustainSolutions, og leverandørerne, Sew Eurodrive og Ceramicspeed, er gået sammen og nu vil tilbyde at finansiere energioptimeringsprojekter i industrien.

Innovativ teknologi skaber besparelser

Det er bl.a. elmotorer, kuglelejer og ventilationsanlæg, der med fordel kan blive udskiftet med innovative og energivenlige modeller. Allan Høpfner, Sales og Marketing Manager i Sew Eurodrive fortæller:

-Vi har mange års erfaring med at udregne besparelserne på vores elmotorer og gear ved en renovering. Det ligger derfor lige for at tilbyde en samlet pakke med Ceramicspeed og SustainSolutions, hvor kunderne ikke skal have penge op af lommen.

Anders Thormann, Executive Vice President hos Ceramicspeed, siger: 

-Vi ved, at vores kuglelejer sikrer vores kunder både energi- og driftsbesparelser, der i høj grad overstiger anskaffelsesprisen. Derfor giver det rigtig god mening at koble produktet sammen med en finansieringsløsning, hvor besparelserne betaler for produktet.  

Energibesparelserne betaler projekterne

Det er pensionsselskabet PKA’s energifond, SustainSolutions, som tilbyder at finansiere projekterne. Det gør de ved i en periode at benytte energibesparelsen, eller en andel af den, til at afdrage investeringen. Efter projektet er betalt tilbage går hele energibesparelsen til kunden. SustainSolutions adm. direktør, Christian Niepoort, siger:

-Vi er glade og stolte af at gå sammen med Sew Eurodrive og Ceramicspeed om en løsning, der kan realisere grønne ambitioner i industrien. Vi har i de seneste år haft succes med finansieringsmodellen hos bl.a. boligforeninger og institutioner, som vi blandt andet har sparet for et unødigt CO2-udslip og udgifter på drift og vedligehold.

 www.sustainsolutions.dk - www.ceramicspeed.com www.sew-eurodrive.dk

Mere fra SustainSolutions

SustainSolutions

http://www.sustainsolutions.dk

Økonomisk bæredygtige energirenoveringer SustainSolutions tilbyder energirenoveringer i én samlet løsning indenfor: Ventilation, solceller, LED belysning og varme. SustainSolutions kan i samarbejde med PKA Pension tilbyde at finansiere energirenoveringer og garantere energibesparelser.SustainSolutions tilbyder energirenoveringer til almene-, andels- og ejerboligforeninger. Derudover ener…

Se virksomhedsprofil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere